Tilpasning til de tidligere morgener, når skolen starter
Sommerferien er ofte forbundet med lange, varme aftener og at sove længe, efterfulgt af langsomme morgenrutiner. Så godt som det måske lyder, så fører sommerferie ofte også til uregelmæssige søvnmønstre, der gør det sværere for mange børn at stå op om morgenen, når skolen starter igen. Derfor har vi her et par nyttige tips, der vil hjælpe dine børn med at komme tilbage til en normal søvnrutine, når sommerferien er slut.
Små skridt
Det er lettere at ændre dit barns søvnrutiner, hvis det sker ved gradvise ændringer. For eksempel, hvis du opfordrer dit barn til at gå i seng og stå op 15 minutter tidligere hver dag, så vil han/hun langsomt vænne sig til de tidligere morgener. Det er en bedre strategi end en pludselig ændring i sengetidsrutiner, der er sværere at fastholde. Senere, når dit barn vænner sig til den nye søvnrutine, kan du også prøve at motivere hende/ham til at holde rutinen, også i weekenderne. En god døgnrytme opretholdes bedst, når man har de samme søvnrutiner hele ugen. Selvfølgelig kan du nogle gange gøre undtagelser, men du skal vide, at et uændret søvnmønster får dig til at føle dig bedre tilpas - skoledag eller ej.
Husk, at elektroniske enheder som tv, telefoner og computerspil kan gøre det sværere for børn at falde i søvn, hvis de anvendes 1-2 timer før, barnet går i seng. Det skyldes det stærke lys, som LCD-skærmen udsender. Det ligner dagslys, og gør derfor børnene mere opmærksomme. En god idé er derfor at motivere børn til at undgå computerspil ved at foreslå alternativer, der hjælper dem med at trappe ned inden sengetid - f.eks. læsning.
Komfort gør det lettere at sove
Det vil helt sikkert være lettere at overtale dit barn til at gå til ro, hvis barnet ved, at det er en dejlig og behagelig seng, der venter. Sørg derfor for, at madrassen er af god kvalitet, og giver den rette blødhed og støtte til de forskellige dele af kroppen, såsom hofter og skuldre. Desuden bør madrassen kombineres med skumlamineret stof og fyldmaterialer, der giver fremragende lufttransport. Når alle disse ændringer er foretaget, vil dit barn elske sin seng.
En anden anbefaling er at lade dit barn være med til at vælge stilen i soveværelset. Søvnhygiejne er ofte med til at forstærke noget så enkelt som at føle sig tryg og nyde, hvordan et soveværelse ser ud.
Gør soveværelset til et soveparadis
Der er mange muligheder, når det handler om at få det bedst mulige ud af et soveværelse. Det kan være smarte opbevaringspladser og at finde den rigtige størrelse seng, der kan få selv det mindste værelse til at være et perfekt soveparadis.
Det er ofte en god ide at gøre soveværelset til et rum, som dit barn kun sover i. Og hvis det er muligt, så opmuntre dit barn til at lege og studere i andre værelser. Hvis det ikke er muligt, kan du i det mindste forsøge at skabe et miljø uden unødvendige forstyrrelser, især inden sengetid. Hvis soveværelset ikke er så stort, kan du altid finde måder at skabe plads til andre møbler, såsom et lille bord, til studier.
Søvnrutiner for voksne
Hvis du har svært ved at følge en regelmæssig søvnrutine, kan du altid prøve at følge overstående råd, da en god søvnplan er lige på vigtig for voksne som for børn. Uanset hvad du gør.