Jensen - på naturens side

Hos Jensen arbejder vi ikke kun på at udvikle fremtidens produkter med liggekomfort i fokus. Vi har også et ansvar for, at vores produkter sikrer god søvn, og derfor virker sundhedsfremmende, samt at produktionen ikke skader naturen. Kravene til Svanemærkningen bliver jævnligt skærpet, så det er med stolthed, at vi kan meddele, at vi er blevet tildelt en ny godkendelse for de næste 2 år på de fleste af vores madraskollektioner.

Svanemærket er det officielle, nordiske miljømærke, som stiller strenge krav til, hvordan et produkt påvirker naturen i hele dets livscyklus. Alle relevante miljøudfordringer er nøje vurderet, når det gælder udvinding af råvarer, produktion af produktet, brug af kemikalier og genanvendelighed. Sidst men ikke mindst kræver Svanemærket, at produktet er trygt og godt for forbrugeren og at det har lang levetid.

Elisabeth Kolrud fra ”Miljømærket”, Norge, hvor Jensen har hovedsæde, udtaler om processen: "Jensen madrasser har gjort en stor indsats for miljøet og  forbrugeren ved at svanemærke de fleste af deres madrasser efter vores strenge krav. Det er en omfattende proces, som kræver fuld gennemsigtighed i hele produktionskæden ved samtlige leverandørled hos alle Jensens underleverandører. Det er utroligt, hvor mange forskellige materialer og kemikalier en tilsyneladende "enkel" madras faktisk består af, og vi har vurderet dem alle sammen. Svanemærkningen stiller krav, som er gode både for miljøet og for forbrugerens sundhed. Med hensyn til sundheden er der for eksempel strenge krav til indholdet af formaldehyd i polstermaterialer og tekstiler. Formaldehyd er en lokalt irriterende samt kræftfremkaldende kemisk forbindelse. Du sover godt på en svanemærket Jensen-madras, du eksponeres ikke for farlige stoffer, og samtidig investerer du i et bæredygtigt produkt."      
 
Under planlægningen af nye kollektioner er miljømærkning et vigtigt kriterium, når vi skal vælge leverandører. Vi ser også på de ansattes arbejdsforhold på potentielle fabrikker. Dette er en vigtig grund til, at de fleste af vores leverandører har produktion i Europa.

Alle vores tekstiler er mærket med Öeko-Tex® Standard 100. Denne miljømærkning garanterer, at produkterne ikke indeholder allergi - eller kræftfremkaldende farvestoffer. Öeko-Tex® Standard 100 giver også en garanti for, at produktet er testet for indholdet af chlorerede phenoler, ftalater og organiske tinforbindelser m.m.

Vores kunder kan være sikre på, at de med et Jensen-produkt sover både godt OG trygt! 

Flere nyheder

valentine-2018-www

ALLE HJERTERS OG RYGGES DAG!

Den 14. februar - alle hjerters dag - fylder Jensen 71 år. Vores succeshistorie startede allerede i 1947, og siden da har vores sengeproduktion været præget af innovativ udvikling, godt...
Få mere information